Spring navigationen over og gå direkte til indhold

Unormale mennesker er et projekt, der sigter mod at starte en større samtale om mangfoldighed og normalitet. Vi ønsker at udfordre vores forståelser af, hvad der anses som normalt, og fremhæve funktionsvariationer/handicap som en naturlig del af mangfoldigheden – på linje med emner som køn, etnicitet og seksualitet.

 

Det gør vi via talks, samtaler og undervisningsmateriale målrettet gymnasieelever. Projektet arbejder med at gøre viden om emner som normalitet, menneskesyn, mangfoldighed og diversitet relevant og spændende for alle.

Samtidig ønsker vi at udfordre de barrierer og misforståelser, som ofte ekskluderer mennesker med handicap fra samfundets fællesskaber. Ved at nå ud til unge på gymnasier håber vi at inspirere til en ny fortælling, hvor mangfoldighed ikke adskiller os – men forener os.

Unormale Mennesker handler ikke kun om at skabe bevidsthed – det handler om at skabe refleksioner, styrke fællesskabet og forbedre livskvaliteten for mennesker med cerebral parese og andre funktionsvariationer.

 

Projektet nu og fremover

Indtil nu har vi afholdt et fysisk event på Rødkilde Gymnasium i Vejle. Her præsenterede Caspar Eric, Emilie Ghali, Milo Kinnock og Naima Yasin deres personlige fortællinger om normalitet, og i en workshop arbejdede eleverne med refleksionsspørgsmål i faciliterede samtaler.

 

Næste skridt i projektet er at afprøve et særligt udviklet undervisningsmateriale på selvsamme gymnasium.

Gennem evaluering af pilotprojektet ønsker vi at skabe et format, der kan bruges bredt, både i undervisningssammenhænge og i andre relevante faglige miljøer, for at sikre, at mennesker med cerebral parese og andre funktionsvariationer får en stærkere stemme og en naturlig plads i samfundet.

Hent materialer

Se talks med oplægsholderne og hent læringsmaterialer ned til brug i undervisningen.

Vidnesbyrd

 

Se hvad elever og lærere fik ud af at høre oplæggene.

 

 

 

Alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder er universelle, udelelige, indbyrdes afhængige og indbyrdes forbundne (...) Der er behov for at sikre, at personer med handicap fuldt ud kan nyde disse uden diskrimination."

 

 – FN's Handicapkonvention, Præambel c

       

 

 

Hvem står bag?

 

CP Danmark

CP Danmark er en handicappolitisk interesseorganisation og forening, der arbejder for at forbedre forholdene og livskvaliteten for mennesker med cerebral parese og deres pårørende.

Målet for CP Danmark er klart og enkelt: Mennesker med cerebral parese skal have de samme muligheder som alle andre for at leve et aktivt, indholdsrigt og selvstændigt liv.

 

Elsass Fonden

Elsass Fonden er en privat erhvervsdrivende fond, som arbejder for at øge livskvaliteten for mennesker med cerebral parese (CP) og deres pårørende.

I Elsass Fonden arbejder vi for at sikre det gode liv for mennesker med CP. Det sker på mange forskellige måder, særligt gennem forskning, kurser og aktivitetstilbud samt direkte støtte til projekter og den enkelte med CP.

 

Bevica Fonden

Bevica Fonden arbejder for at gøre en forskel for mennesker med handicap og skabe et inkluderende samfund, der er indrettet til alle – uanset funktionsevne.

Det gør vi ved at styrke og udbrede viden om universelt design som en værdibaseret designtilgang, der handler om at skabe ligeværdige løsninger overalt i vores omgivelser og hverdag.

Kontakt

Er du interesseret i at høre mere om projektet?

Vil du gerne være en del af samarbejdet?

Vil du høre om mulighederne for, at vi kommer forbi jeres arrangement, organisation eller uddannelsesinstitution?

 

Tag kontakt til projektleder i CP Danmark, Stine Stenholt Nielsen.